Pædagogisk læreplan

Læreplanen er udarbejdet i henhold Dagtilbudsloven § 8, hvor der blandt andet står:

 

”Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for aldersgruppen 0-2-år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling”.
Stk.2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sproglig udvikling - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Baggrund:

Læreplanen skal ses som et redskab til af fortsætte arbejdet med udviklingen af børnenes kompetencer, og som sådan være en del af grundlaget for at tilbyde børnene et stimulerende, aktivt og udviklende miljø i Vasegården.
I læreplanen sikres også hvordan udsatte børns læring understøttes.

 

Evaluering:

Netop fordi hver kompetence er en del i barnets samlede udvikling, ser vi på denne måde det hele barn, og kan differentiere vores indsats efter behov.
Som dokumentation i vores opfølgning/evaluering benyttes barnets bog på stuen, iagttagelsesskemaer og forældresamtaler.
Udgangspunktet for forældresamtalerne er iagttagelsesskemaet, vi har udarbejdet i relation til de mangesidige intelligenser.
Målopfølgning foretages hvert år i februar måned, samt efter behov.

Hvis det ønskes, udarbejdes en individuel udviklingsplan i samarbejde med forældrene.

For børn med særlige behov udarbejdes altid en udviklingsplan.

Med denne læreplan håber vi, at kunne give alle interesserede et indblik I, og forståelse for, børns udviklings- og læringsprocesser.

Godkendt i forældrebestyrelsen